Flere følgere betyder mere synlighed og øget chance for at en ny kunde får øje på dig.

Een af måderne at blive set og fundet online er via det sociale medie Instagram. Måske kender du bedst Instagram for sine glossy billeder og perfekte mennesker. Men faktisk er Instagram ved at forme sig til et medie, selv os mindre perfekte mennesker kan blive synlige på.

Hvis din målgruppe er kvinder i alderen 20-35 år er det især et medie du bør komme ind på. Mulighederne for at gøre sig bemærket derinde er nemlig rigtig gode, og i denne artikel giver jeg dig mine seks absolut bedste råd til, hvordan du bruger mediet mest effektivt.

Jeg har selv afprøvet alle råd, med god succes. Så jeg tør godt at love dig, at hvis du afprøver dem i bare en uges tid, vil du se rigtig fine resultater.

Der er forskel på følgere

Hvis du vil springe direkte til de 6 råd, så scroll lidt ned. Jeg vil bare først lige gøre opmærksom på at det ikke er ligegyldigt hvilke følgere du får i nettet. For selvfølgelig kan du få – og købe dig til – en masse følgere, men de er ingenting værd, hvis du også ønsker at nogle af dem bliver til kunder en dag.

De rigtige følgere er dem der passer til i din målgruppe. Det er også dem der selv er aktive på det sociale medie du bruger, og som har lyst til at gå i dialog. Sociale medier er bare sjovere når de er sociale, så det bliver også en langt mere tilfredsstillende opgave for dig at markedsføre dig på sociale medier, hvis du kan gå i dialog med dine følgere. Sørg også for at følge nogle du selv er inspireret af, og ikke udelukkende profiler der er i din målgruppe. Ellers bliver det fa’eme lidt kedeligt i længden.

Du bør også læse hvordan du lægger en stærk strategi for din marketing

Mine 6 bedste råd til at få flere følgere på Instagram

Nå, lad os komme til sagen. Nu vil jeg dele mine bedste, og afprøvede råd til, hvordan du får  flere – af de rigtige – følgere. Mine resultater er opnået på Instagram, men jeg er sikker på at de fungerer lige så fint på andre medier.

1. Del indhold hver uge, men vær aktiv hver eneste dag

 

Det er ikke nødvendigt at dele opslag hele tiden. Det, der virkelig tæller er, at du er aktiv på Instagram. Især med din Story. Det er her du får rækkevidde og faste følgere, så sørg for at tage et par billeder og videoer i løbet af dagen og lad dine følgere følge med i hvad du laver.

Jeg har afprøvet forskellige designs på min profil. Både i farve, tema og genkendelighed. Men det har faktisk ikke gjort stor forskel på hvor mange følgere jeg fik. Til gengæld var det virkelig irriterende at skulle huske på et flow i citat-billede-video så det så pænt ud på min side – så det har jeg helt droppet. Måske virker det bedre for dig?

Uanset hvordan du vælger at opbygge din profil, og med hvilke billeder viser statistikken dog at een gang om ugen er fint. Især hvis det er inspirerende opslag, med en god historie.

Overvejer du at afholde en konkurrence på sociale medier, så bør du også læse mine bedste råd til hvordan du gør det smartest.

2. Vis et så autentisk billede som muligt af din hverdag og forretning

Er der noget der kan sabotere et brand, så er det hvis du ikke er den, som du giver dig ud for at være. For det første er det belastende for dig at skulle opretholde et image, men for det andet vil dine følgere falde fra, hvis ikke de oplever at møde den sande version af dig.

Sørg for at være og vise at du er den, du siger at du er. Det er også vigtigt at du giver dine følgere mulighed for at opleve dig. Aller helst i Live videoer, men brug også historier fra klienter eller tag dine følgere med bag kulissen. Læg din perfektionisme helt væk og giv det ærlige billede af hvordan du arbejder. Det skaber både troværdighed, tillid og gør dig super likeable.

Da jeg startede forretning troede jeg at jeg skulle give mig ud for at være sådan en super tjekket business woman, ala dem man ser på film og som jeg umuligt kunne leve op til. Derfor lærte jeg hurtigt at hvis jeg skulle leve af det her, var jeg nødt til at forme min forretning efter mig selv. Og vise mit ærlige jeg, for det er alligevel den man møder når man handler hos mig.

Se også hvordan du får flere gode anmeldelser på Facebook og Google

Så dette fif er virkelig det som kan gøre den største forskel for dig. Og det vil samtidig betyde at dem som følger dig, rent faktisk har set en værdi i dig, og den du er. Og det er altså langt mere interessant.

 

3. Opret meningsmålinger og spørgsmål i din story, der inkluderer dine følgere og motiverer dem til at gå i dialog

Din kommunikation på sociale medier bør aldrig være envejs. Sørg for at række ud til dine følgere og skabe grobund til at gå i dialog med dig. Det vil også gøre det nemmere for dem at tage kontakt til dig, den dag de får lyst til at handle med dig, at I først har haft en uformel kontakt.

Husk i øvrigt altid at svare på kommentarer på din profil og i story. Ellers kan det sende et signal om at du ikke rigtig er interesseret i en dialog, men kun ønsker kommentarer og likes.

4. Interager med andres opslag – del gavmildt ud af dine likes og kommentarer

Din synlighed på sociale medier, handler ikke kun om at du skal dele dit. Det handler også om at se hvad andre gør og laver, og lade dig begejstre af det. Afsæt 5 minutter om dagen på at dele likes og kommentarer ud på andres opslag. Din aktivitet gør dig bemærket og gør det lettere for andre at sende en kommentar eller et like tilbage den anden vej. Sørg for at være lidt spontan i dine kommentarer, og lad for alt i verden være med at sælge på andres opslag.

5. Del din profil i relevante grupper på andre sociale medier og inviter til at følge hinanden

Een af de gange jeg fik flest nye følgere, var da jeg i en netværksgruppe efterspurgte at få lov til at følge nogle bestemte profiler. Selvfølgelig min målgruppe. Det gav en hel masse nye profiler, der var spot on i forhold til dem jeg gerne ville have fat på og da jeg fulgte dem, blev mange af dem også følgere af min profil. Derfor er mit næste råd at tænke lidt udenfor boksen i forhold til at få nye følgere. Du behøver ikke at få dem alle sammen på knokle-måden ved det gode indhold, men mange af dem vil du også kunne få, alene ved at gøre opmærksom på dig selv i de netværk du er en del af.

6. Sørg for at finde dine kontakter og connections på flere platforme, og gør opmærksom på hvor du selv er synlig og aktiv

Dem der følger dig på LinkedIn kunne måske også være interesserede i at følge dig på Instagram. I hvert fald skal du sørge for at gøre opmærksom på hvor du er synlig og aktiv. Især fordi du selvfølgelig har forskelligt værdiskabende indhold på dine forskellige kanaler (ikke sandt? :))

Se på hvilket medie du har flest følgere og sørg for at gøre opmærksom på her, at de har flere muligheder for at følge dig, og dermed få mere værdi og lære dig bedre at kende.

Hvis du tænker at afprøve mine råd, vil jeg elske at høre hvordan det er gået. Skriv en start og slut antal følgere i kommentaren her og lad os se hvor mange du kan nå op på, på bare en uge

Har du brug for inspiration til nyt indhold på dine sociale medier, så læs også disse Marketing Tendenser for 2019

Og husk at jeg er her for at hjælpe. Så har du brug for at få lagt en strategi, der kan vækste din business på nettet og tøv ikke med at sende mig et skriv. Eller prik til mig på Instagram, Facebook eller LinkedIn 😉