Sådan ser man ud når man trækker en vinder af sin egen konkurrence: 

Eller jeg gør, i hvert fald. Det var lidt spændende, for det var den første konkurrence jeg afholdt på LinkedIn. Du kan se den, samt hele videoen her.
LinkedIn endnu ikke er så anvendt til at afholde konkurrencer. Selvom det er blevet et mere socialt medie, er der stadig dem der holder fast ved, at det også er et meget alvorligt og udelukkende corporate medie.

Men sociale medier former sig jo som bekendt efter dem, der bruger det. Og jeg fik rigtig fine resultater af konkurrencen, som jeg deler med dig nedenfor.

I denne artikel får du også mine bedste råd til, hvordan du planlægger og udfører en konkurrence på sociale medier.

Hvad skal din konkurrence opnå?

Der kan være flere fordele ved at afholde en konkurrence, så du skal som det første finde ud af, hvad du ønsker at opnå med at afholde en konkurrence.

Vil du have øget rækkevidde? Altså, flere der ser dit brand, navn og opslag

Så sørg for at konkurrencen ikke er for kompliceret. Det skal gerne omhandle noget, som din målgruppe vil have interesse for. Og så skal det ikke være svært at deltage.
Reglerne for at afholde konkurrence på Facebook dikterer at du ikke må bede folk om at like, eller dele dit opslag eller din side. Det må heller ikke være et krav for at deltage i din konkurrence at man skal tagge sine venner. Men du må godt bede folk om at fortælle hvem de ønsker at dele præmien med. På den måde vælger folk selv om de vil tagge, og du har ikke brudt nogle regler.

Vil du have folk til at tilmelde sig, for eksempel dit nyhedsbrev

I det øjeblik du ønsker betaling for deltagelse i din konkurrence, må præmien nødvendigvis være prisen værd. De fleste har det lidt stramt med at dele deres e-mail adresse, hvis ikke de er 100% klar over hvad de kan få til gengæld.
Jo flere krav du sætter op for deltagelse i din konkurrence, jo større skal præmien være. Det kan være en fordel for dig, fordi du på den måde får frasorteret dem der ikke er virkelig interesserede i det, du sætter på højkant. Men vær opmærksom på at det vil være sværere for dig at få folk til at deltage, hvis ikke du er meget tydelig med præmiens værdi for dem.

Vil du gøre opmærksom på et nyt produkt?

Husk for det første at have dit salgsmateriale med i opslaget. Altså det bedste du har af lækre billeder, video eller præsentationer af det produkt du gerne vil promovere. Herefter vil det være oplagt at konkurrencen læner sig op ad produktet, så man for at deltage, bliver nødt til at sætte sig lidt ind i dets kvaliteter eller særlige fordele.

Vil du have flere ind på din webside eller webshop

For at få folk til at klikke videre ind på din webside, er det vigtigt at du gør to ting:

1. Giv en rigtig god grund til at klikke videre
2. Sørg for at din webside er et besøg værd.

Der er mange der vælger strategien, at man, for at deltage i konkurrencen skal finde et eller andet svar (eller nisse) inde på din webside. Men vær opmærksom på at de fleste vil give hurtigt op, hvis ikke det er let at finde. Gevinsten er til gengæld at du, måske opnår at folk klikker lidt rundt på din side.

Læs også Hvordan en hvilken som helst virksomhed kan anvende sociale medier til at løfte sit salg

Mine absolut bedste råd, når du vil afholde en konkurrence på sociale medier:

  1. Start med at planlægge, som ovenstående, hvad du ønsker at opnå
    Jeg ønskede rækkevidde på mit opslag på LinkedIn. Derfor sørgede jeg for at give en tydelig beskrivelse af det, jeg ønskede at mange skulle læse. Og gøre muligheden for at deltage, ultra let.
  2. Sørg for at konkurrencen og kravet for at deltage giver mening, og har sammenhæng med det, konkurrencen går ud på.
    Jeg valgte for eksempel at for at deltage i min konkurrence skulle man skrive “jul er cool”. Det burde selvfølgelig i stedet have handlet om noget med marketing, eller sociale medier. Men jeg var i julehumør og så blev det åndsvagt. 
  3. Vis dig selv, eller præmien.
    Det var først da jeg trak en vinder at jeg delte en video af mig. Hvis jeg havde tænkt mig om havde jeg startet med en video, så flere kunne se og høre mig – og måske blive overbevist om at det var en rigtig smart idé at deltage i konkurrencen. 
  4. Giv en trøstepræmie
    Når folk deltager i en konkurrence er det fordi du har fået skabt en interesse i det, du tilbyder. Derfor har du også samlet en rigtig fin målgruppe for potentielle kunder. Lad være med at tabe dem på gulvet ved kun at trække een vinder, men sørg for at have en trøstepræmie klar, så dem der deltog alligevel får noget ud af at deltage. Det skaber positive associationer omkring dit brand, og motiverer dine følgere til at deltage næste gang du afholder konkurrencer.
    Jeg valgte at give alle der deltog, en mindre del af den samme ydelse som vinderen fik. På den måde får de stadig en smagsprøve af det, de ønskede at vinde. 

 

Har du brug for hjælp til at lægge en strategi for din konkurrence og synlighed på nettet – så husk at jeg kun er en e-mail eller et opkald væk 🙂