Hvad kommer vi til at se mere af – og hvordan kan du forbedre din marketing i år?
 
Vil du være på forkant med tendenserne, så skal du begynde at se i retning af live chat, personlige e-mails, og lokale influencers.
 

Her er de digitale trends for 2019:

 

1. Vi får personlige e-mails fra virksomheder

E-mails er ved at få et come back, fordi vi i højere grad søger den lidt tættere relation med virksomheder. Men vi forventer også autencitet og ærlighed og derfor vil e-mails få en langt større grad af nærværende personligt indhold. 
Så hvis ikke du allerede har droppet den formelle tone i dine e-mails til kunder, så er det på tide at gøre det og få sendt en række venskabelige e-mails afsted.
 

2. Vi giver plads til fordybelse

I forlængelse af den meget lange tendens til fast news og click bait titler, er vi (heldigvis) begyndt at søge fordybelse. Det betyder at vi vil se flere længere artikler fra virksomheder på sociale medier, og webtekster med plads til at gå i dybden. Samtidig belønner Google i højere grad længere tekster, fordi de har potentiale til at skabe mere værdi. Hvis de rammer plet hos målgruppen, vil en artikel kunne servere dybdegående og brugbar viden, der holder den besøgende på en webside. Dermed forbedres din SEO på websider gevaldigt, hvis du leverer godt indhold i stort format.

3. Vi chatter live med virksomheder fra deres webside

Kontaktformularer kræver for meget tid – vi vil bare kunne skrive direkte i en chat.
Og eftersom flere og flere virksomheder får chat-bots på deres webside, vil det efterhånden blive noget vi forventer. At virksomheden er til stede på websiden i en chatfunktion, når vi besøger deres webside.
Ulempen for virksomheder er at du skal være opmærksom på når nogen skriver til dig på din side, for du får ingen kontaktinformation fra vedkommende der henvender sig, hvis ikke de selv kommer i tanker om at give det. (Kan du læse min bitre erfaring :))
Overvej derfor om du har ressourcerne, og få sat din chatfunktion rigtigt op så du er sikker på at kunne svare – før du får det installeret på din side.

4. Vi går live

Måske har du bemærket at du får notifikationer når nogle i dit netværk går live?
For eksempel på Instagram.
Det skyldes at sociale medier belønner tendensen og rigtig gerne vil have os til at interagere med hinanden live.
Samtidig bliver video indhold i stadig større grad dominerende på alle sociale medier, så det forventes at 2019 i endnu højere grad bliver et video-domineret år.
Så frem med webkameraet og smil.

Læs også Videoer der virker på Facebook – og hvad du bør undgå

 

 

 

5. Vi får lokale influencers

De fleste er efterhånden begyndt at kende til og benytte sig af influencers. Men for de lokale virksomheder er der en stor fordel i at finde en lokal influencer, eller mikro-influencer. Der er nemlig en højere grad af tillid til den lokale influencer, der anbefaler et produkt eller virksomhed i omegnen. Samtidig er denne form for influencers en billigere udgift for virksomheder, end de helt store med flere tusinde følgere. Så se dig omkring i dit lokale område og find ud af hvem folk følger. Måske skal du have fat i dem til at nævne dit produkt eller din forretning?

Læs også: Forskellen på branding og salg

Hvad tænker du om tendenserne? Er du om bord på dem alle eller tænker du i helt andre strategier? Del din viden med andre i kommentaren fordi #knowledgeispower
Kunne du tænker dig guides, tips og nyeste viden om online marketing serveret let og lækkert til dig, direkte i indbakken?  Ja tak!