For at kunne nå derhen hvor du gerne vil, har du brug for vejvisning og overblik.

Eller sagt på en anden måde.

Hvis du gerne vil gå fra A-B er det en fordel for dig at vide i hvilken retning B ligger, hvor langt der er, hvad det koster og hvordan du kommer derhen.

Du kan også bare begynde at gå, og håbe på at du når dertil på et tidspunkt. Omend med en del omveje.

Hvor vil du gerne hen med din marketing?

Det samme gælder for din marketing. Du kan bare prøve noget. Oprette social media konti, lave en webside, og fortælle din nabo og venner at du har startet en forretning. Måske kan det også give kunder.

Jeg hører ofte de succeshistorier: Dem, der “aldrig har brugt en krone på marketing og i dag har de været selvstændige i ti år og tjener gode penge.”

Hvilket er meget beundringsværdigt. Men det hjælper os ikke videre i at forstå hvilken generelle retning der er bedst at gå, fordi nogen var så heldige at få et lift, eller kende nogen der har en helikopter.

Og nu må du tilgive mig at jeg bliver i denne metafor, men.

Her er dine muligheder

Dine muligheder for at træffe beslutninger omkring din marketing, og hvilken retning du vil bevæge dig, handler om at undersøge dine muligheder for at ankomme til B, med det budget du har:

Mulighed 1. Du kan gå hele vejen til fods. Det vil være den billigste løsning lige nu, men tage længere tid og du kan risikere at alle dine konkurrenter er nået i mål længe før dig og har fortalt om det produkt du er ved at udvikle.

Mulighed 2. Du kan købe en billet til den offentlig transport. Det vil kunne spare dig en del tid, men ikke køre den direkte vej og du har ingen kontrol over hvor hurtigt i kører, hvilken vej, eller hvilke stop I gør undervejs.

Eller mulighed 3 investere i et transportmiddel, der vil få dig direkte til B uden omveje og med de stop du ønsker at tage undervejs.

På samme måde kan du 1. selv strikke din marketing sammen. 2. Købe en færdigsyet løsning, eller 3. indkøbe den løsning der passer bedst til dig.

Hvilken een du vælger handler om temperament, budget og hvor investeret du er i din virksomhed. Pointen er at den strategi du vælger, skal give dig overblik over hvor lang tid det vil tage dig, hvor meget det vil koste dig, hvilke stop der vil være undervejs og så videre.

Din strategi er din GPS og uden en god vejviser, når man sjældent ret langt.

En god plan giver dig overblik.

For at opnå et godt overblik må du se på kortet oppefra. På markedet, udfordringer, muligheder og forskellige kommunikationsruter.

Din plan med din marketing begynder derfor med at afgøre:

  1. Hvad vil du gerne sælge?
    Beskriv det, du sælger med udgangspunkt i den værdi det skaber for din målgruppe. Hvad er det de køber og tiltrækkes af?
  2. Hvem vil du gerne sælge til?
    Beskriv din primære målgruppe og gør dig nogle tanker om deres liv, hvor de færdes, hvad der er vigtigt for dem.
  3. Hvor kan du træffe dem?
    Beskriv ad hvilke kanaler du med største sandsynlighed kan træffe din målgruppe. Og hvor har de lyst til at blive kontaktet, eller mødt med dit produkt?
  4. Hvordan vil du måle på, om du er på rette vej?
    Beskriv en række af konkrete markedsførings initiativer, hvad du ønsker at opnå med dem og hvordan du vil måle på det.

Du kan også tilføje budget og tidsplan.

Retningslinjer til punkt 1

Hvis du sidder fast ved, hvilken værdi dit produkt skaber for din målgruppe, vil det hjælpe dig at se på den feed back du har fået fra tidligere kunder. Hvad har de lagt vægt på? Hvordan var deres oplevelse?

Retningslinjer for din generelle kommunikation

  1. Gør det simpelt og let forståeligt.
  2. Gør det kort og let forståeligt. Skær ind til benet og drop fagordene
  3. Fokuser på målgruppen. Dit budskab bør altid fokusere på fordele for den der køber, og det, de opnår ved at handle med dig.
  4. Få feed back. Find ud af om dit budskab er til at forstå, og hvordan det tolkes af mennesker der matcher din målgruppe

Brug for hjælp?

Det er især punkt 3 og punkt 4 der er en udfordring for virksomheder, og kræver at man kender terrænnet. Det er derfor man ansætter sådan een som mig, der kan hjælpe dig med hvilke ruter andre har haft stor succes med, og hvilke muligheder du har for at adskille og synliggøre dig. Det svarer til at købe en taxa, når du er træt af at gå. Du kan læse mere om hvordan sådan et møde foregår her.