HVAD ER DIN HISTORIE?

Hvis der er noget der kan give de fleste mindre virksomheder et kæmpe løft er det at:
 
  • Opbygge tillid med dine nuværende og potentielle kunder
  • Positionere dig selv som ledende i dit felt
  • Markedsføre din forretning online lige så effektivt og gennemtænkt som annoncering
  • Fremvis dit produkt og bevis din kunnen

Alle virksomheder har brug for en indholds strategi og online synlighed. Det er rygraden i enhver Content Marketing Kampagne.

Hvis du har en mindre virksomhed har du sikkert allerede en form for online synlighed. Måske har du en virksomheds profil på Facebook, Linkedin eller Google My Business. Måske har du en blog, hvorfra du skriver og deler erfaring og ny viden og kommunikerer med dit markedssegment. Måske holder du online seminarer eller udgiver artikler.
Der er forskel på hvor meget tid og ressourcer virksomheder lægger i deres content markedsføring, men en fejl som mange begår er ikke at have en klar vision for deres indhold. En strategi for kommunikationen og hvad det skal lede til.
Ved at udvikle en indholdsstrategi. Her får du en step-by-step guide til hvordan:
 
Men først, lad os slå fast hvorfor din virksomhed overhovedet bør producere indhold til online markedsføring:
Content marketing er din mulighed for at skabe relationer med dit kundesegment. Det er muligheden for at placere dig selv som ledende inden for dit felt, ved at dele information og ny viden som en service til dine nuværende og potentielle kunder. Hvis du giver potentielle kunder brugbare råd og vejledning inden for dit felt, placerer du dig som vidensbank, som de kan vælge at gøre brug af i højere grad, eller som de vil anbefale, næste gang de hører om nogle der har brug for dine kompetencer.
 

Content marketing er din mulighed for at skabe relationer med dit kundesegment.

 
Deling af viden og information giver indsigt i din virksomhed og dit arbejde, hvilket er med til at skabe tillid og gennemsigtighed. Hvis din modtager viser interesse for den viden du deler, giver det grobund for et stærkt sammenhold i form af fælles interesse. Det er den slags forhold til ens kundesegment som er drømmen for en hver virksomhed i vækst.
 
En anden fordel ved aktivt at udgive indhold online, er din placering på Google. Google belønner regelmæssigt opdateret indhold, relevante websider med et informativt indhold, ved en førsteplacering på søgeresultatlisten. Det er en SEO strategi der er til at tage fat i og forstå. Samtidig sikrer et godt og relevant indhold dig at tiltrække kunder som søger efter præcis de kompetencer og services som du udbyder.

Google belønner regelmæssigt opdateret indhold, relevante websider med et informativt indhold, ved en førsteplacering på søgeresultatlisten.

Men hvordan udvikler du så din virksomheds strategi?

Uanset hvor væsentligt og informativt et indhold du kan præsentere er det vigtigt at du har en fællesnævner for øje. Og hvis ikke du er skribent, fotograf eller har Story Telling inde under huden, kan det føles som en meget stor opgave alene at producere indholdet. Samtidig kan resultaterne ikke altid ses med det samme.
 
Det, du skal tænke på er at indholdet skal vejlede aktiviteterne på dine sider. Webside, blog, Sociale Medier. Indholdet skal have en funktion. Gerne et informativt indhold der leder til handling. Du giver råd og vejledning til kundesegmentet om hvad de bør gøre.
Og her er nøgleordet bag alle indholdsstrategier: Alene det at du formulerer en strategi for din egen virksomhed er med til at simplificere din egen vision, mål og forestillinger om hvem dit kundesegment er.

At formulere en strategi for din virksomhed er med til at simplificere dine visioner, mål og forestillinger om hvem dit kundesegment er.

Essentielt er en indholdsstrategi en optegning eller vision for hvorfor du producerer indhold og til hvem det er rettet mod, på hvilken platform, og hvordan du har tænkt dig at måle effekten af det.

Derfor starter enhver indholdsstrategi med at du må stille dig selv følgende spørgsmål:

1. Indholds visionen
  • Hvem er din målgruppe?
  • Hvilken slags indhold er denne målgruppe interesseret i?
  • Hvad er fællesnævner for deres interesser og dit produkt?

2. Indholdsstrategien

  • Hvilket indhold vil du tilbyde: Blogs, Videoer, Facebook indhold?
  • Hvad har du behov for, for at kunne udgive dette indhold: Professionelle profiler, Blog, Youtube kanal?
 
3. Indholds produktionen
  • Hvem skal producere indholdet: Skribenter/fotografer/grafikere?
  • Hvor ofte skal der idéudvikles og produceres indhold?
 
4. Indholds markedsføring
  • Hvordan vil du promovere indholdet: Sociale medier, Boosting, Opfordring til at dele indhold, konkurrencer, præmier, e-mail kampagner, gæste indlæg, Link Building til andres og egen webside?
 
5. Hvordan vi måler succes
  • Hvad vil du gerne måle på? Antal følgere på sociale medier, antal delinger, handlinger, engagement, downloads eller besøgende på websiden?
 

Fem spørgsmålskategorier leder dig til en overordnet indholdsstrategi

Hvis du er en mindre virksomhed, vil det som regel være nok til at give dig en idé om hvor du vil hen med dit indhold, blot at svare på ovenstående spørgsmål. Men har du tid og ressourcer til det kan du researche trafikkilder til din webside, eller foretage interviews med interessenter og nuværende kundesegment. Det vigtigste er blot at have ovenstående elementer med i din strategi for alt fremtidigt indhold, for at gøre det så effektivt som muligt.

Hvad er værdien af en indholdsstrategi?

Du har svaret på strategispørgsmålene og dannet dig en idé om dit markedssegment og potentiale for at kommunikere ud til dem. Måske er det omkring her at du stiller dig selv spørgsmålet: Hvad er værdien af denne viden?
 
Strategien hjælper dig til at sætte dine egne forventninger, beslutte dig for den mængde tid og ressourcer du vil dedikere til content marketing. Det hjælper dig også til at beslutte i hvilken form du ønsker at markedsføre dig online, jævnfør hvad der vil fungere bedst til dit markedssegment. Om det er webside, Facebook, Linkedin, Blogging eller Youtube er det en strategi at vælge det rette medie til at bære kommunikationen.
 
En indholdsstrategi hjælper dig samtidig til at beslutte dig for hvilke emner, der er relevante for dig at kommunikere om.
Ved at sætte modtageren i fokus er det lettere at tilrettelægge hvad han/hun vil finde interessant at læse eller se. Nogle virksomheder udvikler persona typer for at danne sig en klart billede af hvem deres gennemsnitlige kunde er og hvad han hun er interesseret i, for bedre at kunne målrette kommunikationen.
Ved at have en klar og defineret strategi for kommunikationen til kunder og interessenter har du samtidig en klar idé om på hvilken måde kommunikationen skal tage form. Du har gjort dig klart hvilket medie det er mest effektivt at producere indhold til, og du ved hvordan du måler succes for hvad du vil have ud af indholdet.
Faktisk handler indholdsstrategien i lige så høj grad om at informere dig selv om, og huske dig selv på, hvordan din virksomhed skal vokse sig større. Det er en almindelig faldgruppe, især for mindre virksomheder at have sit produkt eller service og kvaliteten af dette i fokus, frem for hvordan dette skal markedsføres. Du ved jo, som virksomhedsejer at det produkt eller den service du har er godt og funktionelt. Udfordringen ligger i at overbevise en modtager. Og det er her Story Telling og indhold er en vigtig spiller for din markedsføringsstrategi.

God fornøjelse og husk at vi står klar, hvis du har brug for assistance til at føre ideer og visioner for din virksomhed ud i livet!