NYHED: Kom med på workshop i Facebook: Og lær hvordan du gør Facebook til din bedste salgskanal!

Hundrede friske ideer til værdifuldt indhold

Det at skulle finde på nyt indhold til dine forskellige platforme kan virkelig være noget af det som giver et ekko af dybe suk hos de fleste iværksættere.

Heldigvis er der hjælp at hente lige her. Jeg har samlet mine bedste metoder til at udvikle effektivt indhold der sparer mig tid og energi. Hopla, så kan du få fyldt dine kanaler til bristepunktet med nyt indhold, inden du er færdig med denne guide:

Skru ned for ambitionsniveauet

Jeg lover at du får en masse praktiske ideer længere nede, men før vi når dertil er der een ting som virkelig kan gøre opgaven med at udvikle dit indhold til en kæmpe stor byrde. Det er dit ambitionsniveau og din overtænkning, så derfor er vi nødt til først at starte her.

Du behøver ikke at levere så meget som du tror i dit indhold.

Jo, selvfølgelig skal det skabe værdi, men du behøver ikke, hver eneste gang at servere breaking news eller imponere dine følgere med aldrig før sete tanker eller ideer. Det er okay bare at være dig. Faktisk er det sandsynligvis derfor at dine følgere ser med hos netop dig, men vigtigere endnu bør du tænke sådan her:

Din overpræstation i dit indhold forhindrer dig i at møde op, så ofte som du bør, på sociale medier.

Samtidig koster det dig for dyrt i tid og ressourcer hvis målet for dit indhold er at det skal være genialt hver gang. Sænk kravene til at dit indhold skal skabe tillid til dig, og reflektere din forretning og de værdier du står for.

Det kan være nok med et billede af dig i dit miljø, for de fleste vil bare gerne vide hvem de handler med og se vedkommende bag virksomheden.

Det indhold som jeg har fået mest respons på – og jeg har delt virkelig meget overpræsterende-breaking-news-lad-mig-fikse-alting-for-dig, er stadig det indhold hvor jeg bare deler et billede af mig med lidt livsfilosofi eller tanker omkring det at drive egen forretning.

Irriterende, jeg ved det godt. Så afsted foran kameraet.

Genbrug er guld

Det er en dyr misforståelse at tro at du skal opfinde nyt indhold hver gang. Det er både for tidskrævende og spildte kræfter, for ingen følger så godt med at de kan huske hvert et opslag du har delt. Derfor: Genbrug.

Jeg har samlet et par ideer til hvordan:

  1. Se på hvilke opslag der har klaret sig bedst og del dem igen. Eventuelt med et nyt billede eller justering i teksten.
  2. Del en top tre over de opslag som blev gemt af flest
  3. Gentag dine 5 vigtigste pointer
  4. Uddyb de emner som din målgruppe oftest er udfordret på

Husk også at dine opslag sagtens kan tåle at blive delt flere gange i story.

Og nu til 3 vise kilder til ny inspiration

Har du fulgt ovenstående og er klar til at finde ny inspiration til dit indhold så er jeg klar med tre sider som jeg selv finder enormt brugbare.

Den første er den mest oplagte: Din egen.

Vær opmærksom på den dialog og de samtaler du har med din målgruppe. Hvad spørger de om? Hvad er de udfordret på? Hvornår oplever de virkelig at blive hjulpet?

Det er ret almindeligt at tage lavpraktisk og elementær viden indenfor dit felt for givet, eller sortere det fra (apropos overpræstering i dit indhold) men nogle gange er det de mest enkle råd og tips som giver den største glæde hos din målgruppe. Så vær opmærksom på dem.

Jeg har selv noter på min telefon med emner, spørgsmål og problemer som jeg hører hos mine kunder og målgruppe. Ved at svare på dem i dit indhold er du ret sikker på at skabe værdifuldt indhold. Og det vil være super let for dig.

Protip! Vil du kombinere godt indhold med god synlighed på Google så tag hvert spørgsmål og brug som et blogindlæg på din webside for at trække trafik dertil. Det er en rigtig god strategi skulle jeg hilse at sige.

Inspirationskilde 2

Der er tre sider, som jeg besøger, når jeg har brug for helt frisk inspiration til værdiskabende indhold og emner. Den ene er siden Title-generator.

Herinde kan du søge på dit fag og få hundrede nye ideer til overskrifter som fanger interessen øjeblikkeligt. Gå ind på Title-Generator og søg på et emne relateret til dit fag eller produkt. Herefter får du en række af forslag til fængende overskrifter.

For eksempel får du ved en søgning på coaching følgende overskrifter (oversat):

Coaching strategier for begyndere

5 coaching metoder som vil forbedre dit salg

Essentielle coaching apps

Sådan vinder du nye markeder og får nye kunder ved hjælp af coaching

Inspirationskilde 3

Godt indhold er ofte at hjælpe din målgruppe med de spørgsmål eller emner, som de vil søge efter. Så hvorfor ikke gå direkte til kilden for, det din målgruppe søger efter indenfor dit fag. På Answer the Public kan du få overblik over hvad folk søger efter indenfor dit fag. Ovenikøbet sat op i en fin grafik, lige til at printe ud.

Gå ind på Answer The public og søg på et emne, produkt eller fag og få en masse inspiration til emner som din målgruppe med sikkerhed har søgt efter.

Ved en søgning på Therapy fik jeg følgende opstilling af søgninger, til brug for dig der arbejder med terapi.

Eksempler på søgninger på emnet ‘Terapi’ (oversat) er: Vil terapi hjælpe mig, vil terapi hjælpe på angst, kan terapi modvirke depression, Hvordan virker terapi, Hvordan har terapi ændret liv, Hvordan ændrer terapi på mentalt helbred, Vil terapi hjælpe mig, Vil terapi gøre mig glad, Vil terapi hjælpe mit forhold

Bum har du over tyve nye emner til dit indhold. Så er det blot at svare på dem. Vil du have hjælp til den del så hop videre til Hemmeligheden bag en rigtig god salgstekst

Hold samtalen kørende

Når nu du har samlet en masse god inspiration til indhold som din målgruppe vil juble over i den kommende tid er der een vigtig ting tilbage at sige: Husk at svare på alle kommentarer – hvis du er rigtig god, svarer du med et nyt spørgsmål. Det er både godt for rækkevidden og for dialogen at du inviterer til at holde samtalen kørende. Vil du have hjælp til hvordan så klik videre til Sådan kommer du i snak med dine følgere

Tilmeld dig mit nyhedsbrev for gratis rådgivning!