Hvordan sælger man en buffet som en luksusvare?

I denne case story, røber jeg strategien bag et opslag som skulle sælge. Men som udadtil skulle skabe sensation og gøre en vare attraktiv.

Jeg deler min fremgangsmåde og giver dig samtidig et par fif til, hvordan du ved hjælp af din kommunikation kan ændre den gængse opfattelse og i stedet styrke dit brand.

Opgaven så sådan ud

Jeg ved ikke med dig, men når jeg tænker buffet er det noget med et virvar af mad, der har stået ude lidt for længe og som for mange mennesker før mig har pillet ved.

Andre tænker måske fedt ‘ all you can eat’ for 130 kroner!

Det er i hvert fald ikke et luksuskoncept.

Men hvad hvis det skulle sælges sådan? Det var min lille udfordring da en kunde – en anerkendt restaurant – ville begynde at tilbyde buffet, og bad mig om en indgangsvinkel på det.

Ideen var selvfølgelig at generere noget mere hverdags salg. Altså hive flere ud på restaurant på en almindelig hverdag, ved at lokke med en god pris og lækker mad. Samtidig skulle restauranten have mulighed for at planlægge maden, uden at have alt klar på menuen. En rigtig god og besparende idé.

Men.

Eftersom restaurantens brand er høj kvalitet og god tid, var det vigtigt at tale væk fra fast-food tankegangen.

Her er min strategi

Derfor var det vigtigste at foregribe eventuelle indvendinger på buffet-ideen. Der skulle der sættes ord på værdien ved det – som handler om andet en lav pris og en hel masse mad.

Hvad får man med af høj værdi ved at købe en buffet?

Jeg valgte at vinkle på: Muligheden for at smage mange forskellige retter. 

For at få modtageren til at følge denne tankegang, var det vigtigt at opbygge argumentationen stille og roligt.

Jeg brugte følgende taktik:

”Savner du at kunne smage på flere forskellige retter, når du er på restaurant?”

Her skaber jeg et behov, som modtageren måske ikke engang var klar over at de havde. Det er vigtigt at det er et positivt behov, og derfor bruger jeg ordet ’savner’ hvilket er med til at skabe en længsel efter noget. Det noget skal helst være det næste jeg fortæller om;

”Vores menukort bugner af lækkerier, som du bare må smage”

Altså går du glip af noget ved bare at bestille én ting på menukortet og får ikke opfyldt dit behov

” Vi har givet kokken får frie hænder til at kreere, så du har mulighed for at smage på både vores kendte favoritter og særlige specialiteter…”

Her faldt løsningen. Nu skal du meget gerne forestille dig en glad og kreativ kok, der slår sig løs ved at lave et overflødighedshorn af lækkerier, som du kan smage på. Sikke en fest. I samme sætning får jeg skabt følelsen af at du kunne risikere at gå glip af noget, ved at fortælle at restauranten har ‘kendte favoritter’ og at der introduceres særlige specialiteter udenfor menukortet på netop denne buffet. Dette skaber sensations-værdi (er du gået glip af favoritterne?) for hvem vil gå glip af det.

Med de mange værdiladet ord forsøger jeg at tale til en følelse hos modtageren, som jeg på forhånd har vurderet kan være til stede. Jeg har helt specifikt forestillet mig hvilke følelser der kunne opstå, hvis jeg selv blev introduceret for konceptet: Nysgerrighed, ønsket om at blive forkælet, ikke ville gå glip af, eksklusivitets-følelsen ved at smage særlige specialiteter. 

I hvert fald er opslaget vinklet skarpt på den luksus det er, at tage imod muligheden for at smage denne buffet. Intet sted bliver der nævnt muligheden for at spise meget til en lav pris.

Opslaget gav 782 interaktioner og nåede ud til næsten 3.000 personer på Facebook.

Vil du vide mere om hvordan du gør din branding mere personlig? Så læs videre her

Det, som du kan tage med dig fra denne case er:

  1. Tænk på værdien af det, du sælger og tal ind til dette i din markedsføring
  2. Foregrib eventuelle indvendinger (hvad taler imod) og opbyg din argumentation der taler for
  3. Brug værdiladet ordvalg der taler til modtagers følelser (hvis det, du sælger, giver en indre oplevelse) – find frem til hvad det kan være og sæt ord på det
  4. Brug sensationsbaserede ordvalg, hvis du skal sælge noget nyt

Vil du have flere kommentarer på dit opslag, så vil jeg anbefale dig at læse: Sådan kommer du i snak med dine følgere

Husk i øvrigt altid at tale direkte til din modtager – der er altid kun et menneske bag skærmen, og er teksten til et opslag på sociale medier, så sørg for at stille et åbent spørgsmål, der lægger op til dialog.