Det første er et middel til det andet tænker du måske. Men det er nøglen til succes at vide præcis hvornår det ene slipper det andet.

I denne artikel forklarer jeg hvorfor det er vigtigt at kunne skelne imellem de to og hvordan det kan hjælpe dig, til at bære din virksomhed ind i fremtiden med et brand der også er relevant om halvtreds år.

Hvor skal pengene komme fra?

For mange virksomheder flyder de to ting sammen. Fokus er uundgåeligt på salg. Hvor skal pengene komme fra? Og når man så sidder og lytter på sådan én som mig, der peger på statisk og indflydelse på målgruppen og positive relationer bliver blikket i nogle tilfælde lidt tomme.

For det giver ikke mening, når der ikke er et lighedstegn imellem investering og indkomst. Buen er kurvet og krøllet og investeringen er langsigtet. Men for de virksomheder som tør, er return on investment mærkbar.

Forskellen på salg og branding er simpel

Prøver du at konvertere, eller prøver du at skabe tillid og give en oplevelse? Den sidst strategi vinder altid.

For i sidste ende er der kun én ting der forlænger levetiden på et brand, og det er den oplevelse forbrugeren får, ved at interagere med produktet, servicen eller forretningen. Vi handler med dem der giver os den rette følelse. Følelsen af gensidig respekt, følelsen af tillid, følelsen af at blive rigere på noget, hvad end det er i social-kulturel sammenhæng eller på et mere personligt plan.

De største er holdt op med at sælge

Er du i tvivl, så se på de største virksomheder i verden. De sælger ikke. De brander. Målrettet på at give forbrugere en oplevelse eller sensation. Der er ingen der siger ”køb nu, der er halv pris i denne uge” De største influencers har skarpt fokus på at opbygge et forhold til deres målgruppe. Typisk med fokus på at give en oplevelse eller have et produkt, der har indflydelse på forbrugeren liv på et følelsesmæssigt eller personligt plan.

Se også: Fremtidens branding er at “un-brande” sig

Men man behøver ikke at være gigant-virksomhed for at have samme strategi. Hvis du vil opbygge dit brand og din forretning, skal du opbygge din relation til målgruppen. Glem salget. Send dine sælgere på ferie og visk tavlen ren et øjeblik.

Hvad ville der ske, hvis du betragtede din målgruppe som mennesker fremfor transaktioner? Hvad kan du give dem, som de kan bruge til noget? Hvordan kan du glæde dem? Hvordan kan du møde dem? Hvordan kan du få dem til at stole på dig og leve op til den tillid?

Træd ind i fremtiden med gode relationer og gode intentioner

Så uanset om du er en verdensomspændende corporation, eller en lille forretning – hvis du vil fremtidssikre din virksomhed, bør du tænke på din forretning, som et langsigtet forhold, ikke en enkelt transaktion, med din forbruger.

Hvordan opbygger så du et langsigtet forhold med din målgruppe?

Find en Guide her: Sådan opbygger du en succesfuld relation til målgruppen

Der er to indgangsvinkler til den strategi: For det første skal det betyde noget for dig. Hvis ikke du stadig tænker; ”Okay, nu prøver jeg at opbygge en relation så folk begynder at købe en hel masse” så har du ikke forstået det endnu.

Du skal oprigtigt ønske at få et godt forhold til dine kunder.

Herefter skal du arbejde hårdt på at opbygge en tillid, som du selvfølgelig ikke bryder efterfølgende ved at tage overpris eller snyde dem for penge. Det giver sig selv. Så to ting:

  1. Du skal ville det oprigtigt
  2. Du skal investere i at opbygge tillid

Måden dit brand kan forblive relevant om ti-tyve-halvtreds år er via din relation til dem, der ser dig. Ved at blive ved med at sætte dig i en position, hvor du bliver relevant for nogen. Ved at blive ved med at give noget af værdi til målgruppen. Og nu er jeg træt af at sige målgruppe, så lad os i stedet sige mennesker. Udbyd det bedste indhold til mennesker og distribuer det bedre end andre. Så har du vundet social media rouletten.

Ps. Hvis det lykkedes dig at opbygge dit brand, så kan du lade sælger blive på ferie, for du vil ikke længe have brug for dem.

Vil du vide mere? Se også Myter om Content Marketing, som du helt sikkert har hørt om