Denne artikel handler om, hvorfor anmeldelser er brugbare i din marketing og hvordan du kan få flere af dem.

Ønsker du at se artiklen som video, så scroll ned.

Vidste du at 1 ud af 3 bruger Facebook til at finde anbefalinger?

Facebook har netop ændret måden vi anmelder på. Tidligere kunne vi anmelde et produkt eller en virksomhed ved at give mellem 1-5 stjerner, samt skrive en kort uddybning af ens oplevelse. Men fra nu af, vil man blot svare enten ja eller nej til om du ønsker at anbefale. Helt lige som man ville gøre i den virkelige verden. Hvor det også er op til dig, om du ønsker at uddybe hvorfor du vil/ikke vil anbefale dette sted.

Men det betyder også at det bliver mere sjældent, med de konkrete anbefalinger. Dem, der uddyber og forklarer hvordan deres oplevelse har været med netop dette produkt eller denne ydelse. De bliver derfor også mere værdifulde, fordi folk (desværre) er mere motiverede til at erklære hvis de er utilfredse med noget, end de er til at give ros for en god oplevelse.

Derfor skal du tænke det ind i din strategi, at give anledning til – eller indhente – de positive tilbagemeldinger på din virksomhed.

Fordi:

  1. Det brander din virksomhed og produkt, eller ydelse positivt
  2. Det er information, som kan findes ved søgninger på din virksomhed, og dermed medhjælpe til købsbeslutningen hos fremtidige kunder.
  3. Det er god reputation management, i tilfælde af at din virksomhed, skulle blive udsat for en shit storm (en række af dårlige anmeldelser)

Nedenfor hjælper jeg dig til to metoder til hvordan du kan få flere anmeldelser på din side.

Før du begynder

Det kan være svært at få bedt sine kunder om at anmelde sig, hvis ikke de gør det af selv. Så grunden til at du ikke har nok anbefalinger skyldes sandsynligvis at du 1. Ikke har været god nok til at give anledning til at kunden kan anbefale dig, eller 2. Du har bedt om anbefalinger, men ikke gjort det let for kunden at indfri dit ønske.

Netop derfor skal du tænkte det ind i din proces, hvordan og hvornår du beder om, eller indhenter anbefalinger til den ene eller den anden platform.

Hvordan du helt konkret gør det, gennemgår jeg i min seneste Screen Cast, (som jeg stadig øver mig i at lave, så bær over med mig) Se den lige her. Eller du kan læse videre nedenfor.

 

Sådan får du flere anbefalinger

Metode 1: 

Tænk anbefalingen ind i din proces og beslut hvornår kunden skal have mulighed for at give dig feed back. Det er vigtigt at du sætter rammerne for hvordan feed back’en skal forløbe, for eksempel ved at stille nogle spørgsmål i et spørgeskema, som kunden får tilsendt efter endt forløb. Eller du kan sende en “tak for et godt samarbejde” mail ud, kort efter produktet eller ydelsen er modtaget, og spørge til kundens oplevelse. Når kunden svarer pr. mail eller spørgeskema (hvilket er mindre intimiderende end en offentlig tilbagemelding) er ordene allerede formuleret, og du kan anmode kunden om at sætte de samme ord ind i en anbefaling på Facebook eller Google.

På den måde har du gjort det let og overskueligt for kunden at give en anbefaling, og ovenikøbet hjulpet dem til at få sat ord på.

Metode 2:

Hvis du ønsker at indhente flere anbefalinger end du har kunder til lige nu, eller hvis du har meget lange forløb og dermed lange udsigter til at kunne bede om feed back. Så kan du køre en kampagne for at få flere anbefalinger. Du kan for eksempel give en freebie, som giver en smagsprøve på den værdi du kan skabe, og efterfølgende anmode om at få en anmeldelse. Det sætter selvfølgelig krav til at du har et produkt, eller en ydelse, som du kan skabe værdi med på kort sigt. Og samtidig skal du lidt elegant kunne bede kunden om at anmelde, uden at det kommer til at virke som en pligt eller ‘betaling’ for noget, der egentligt er gratis. Det kræver lidt finesse, men hvis du formår at skabe værdi er det som regel ikke et problem at bede om en anbefaling. De fleste kunder er glade for at fortælle om deres oplevelse, hvis deres erfaring er at du har gjort alt hvad du kunne for at gøre det til en god een af slagsen.

Jeg håber at du kan bruge mine forslag og ønsker dig alt held og lykke med at hente en masse positive anbefalinger ind, både her og der.

Har du fået en god oplevelse ved at læse denne artikel, så husk at jeg sidder i den anden ende og bliver glad helt ind i maven, hvis du giver et “like” en kommentar, eller en deling.

Har du brug for hjælp til at udvikle din digitale strategi, og vende trafik til salg, så kan du også booke mig til et 1:1 møde, lige her.