Har du mod på at udfordre din forståelse for dig selv og måden du opfatter verden på?
Denne artikel har til formål at give dig indsigt i, hvordan dine følelser skaber din indstilling til den information du får, blandt andet på sociale medier. Og dermed hvordan input på sociale medier via følelser, kan få indflydelse på, hvordan du opfatter dem.

”Det kræver mere end én menneskehjerne at skabe et enkelt menneskes sind” Lisa Feldman Barrett i The Secret Life of the Brain

Hvert eneste øjeblik du er i live, indsamler din hjerne sanseindtryk og oversætter dem til koncepter, som gør at du forstår dem.

Fra du var barn og til nu har din kultur, mennesker omkring dig og kontinuerlig information som du hvert øjeblik registrerer givet din hjerne systemer og konklusioner, der til sammen skaber din opfattelse af verden

Men du er ikke en passiv modtager af sanseindtryk. Du skaber aktivt dine egne følelser og forståelse af verden. Fra sanseindtryk, tidligere erfaringer, associationer og følelser konstruerer din hjerne koncepter, der giver mening for dig. Hvis ikke den gjorde det ville verden være uforståeligt støj og larm. 

Gennem forudsigelser konstruerer din hjerne, den verden som du oplever. Du opfatter hele tiden sammenhænge, for på den måde at kunne forudsige, hvad der vil ske. Det er en analyse, der foregår uden at du er opmærksom på den. På samme måde som du lige nu, for hvert ord du læser forudser hvad det næste ord vil være, uden at tænke over det. Forudsigelserne er baseret på et helt livs læseerfaring og gør at du ikke må stoppe op ved hvert enkelt ord, men kan se sammenhængen af sætninger, der forbindes med hinanden. Kort sagt er det du læser nu, allerede forudset af din hjerne blot et øjeblik tidligere.

På samme måde når din hjerne at opfange en sammenhæng og lave nogle forudsigelser på et stykke tekst eller et billede, før du egentlig registrerer det. Det gør, at din tilgang til et emne vil være defineret før du opfatter det fuldt ud. Jeg arbejder med tre-sekunders-reglen indenfor markedsføring på sociale medier, fordi det er den forventede opmærksomhed man kan kræve fra brugere, der scroller igennem sine nyheder. Men sandheden er, at dette estimat nok nærmere er millisekunder. Derfor er det altafgørende at stemningen sættes for en tekst, billede eller grafik, så det bemærkes ved første øjekast. Men der er mere til det end blot opmærksomheden fra brugeren. Det er en følelse, der skal fanges før du selv registrerer det.

Verden omkring dig simuleres af dig selv

Du vil altid forsøge at skabe sammenhæng og mening med de ting du ser og oplever. For uden koncepter, eller konklusioner er du essentielt set blind. Men det er måden vi skaber mening af disse indtryk, der udgør vores forståelse af verden. Teorien om konstruerede følelser fortæller noget om, hvordan vi opfatter verden. Det fortæller en historie om dit daglige liv og det, som din hjerne per automatik konstruerer for dig. Alt hvad du oplever, alt hvad du føler. Dets historie er genererede konstruktioner.

Din hjerne når at opfange en sammenhæng og lave nogle forudsigelser på et stykke tekst eller et billede, før du egentlig registrerer det.

Hver ny oplevelse eller sanseindtryk er derfor en udfordring for os, fordi den bryder med en velkendt struktur. Som at træde af et rullende fortov og skulle finde ind i en ny gårytme, snubler vores hjerne et øjeblik, når virkeligheden ikke er som vi forventede det.

Fordi ord og billeder skaber forestillinger og vejleder din hjerne til at opfatte bestemte koncepter, der herefter simulerer og konstruerer din perception af verden. Blandt andet derfor er der stort fokus på ordvalg i medierne, fordi de er med til at skabe en emotionel reaktion og opfattelse hos hele befolkningsgrupper. Ved brug af ord som ”terror” og ”muslimer” vil du sandsynligvis ikke forvente en tekst om uskyldige muslimer, der arbejder for at hindre vestlig terror og din hjerne vil arbejde imod denne præmis, fordi du ved første øjekast på disse ord, allerede har draget en konklusion baseret på dine følelser om emnet.

Sociale medier er vores konstruerede virkelighed

Min tilgang til story telling har uundgåeligt et rammeværk af menneskeligt perspektiv, eftersom præmissen for succes er menneskelig interaktion. Markedsføring handler om markedsengagement. At fange folks opmærksomhed og konstruere en virkelighed for dem, som de tiltrækkes af, vil identificere sig med, får interesse for.


Fra din hjernes perspektiv, er din krop og alle dine sanseindtryk, fra dit hjerteslag til det du ser, hører, lugter alle indtryk der skaber kontekst. På samme måde forstår hjernen sanseindtryk som tanker og følelser. Derfor får du fysiske reaktioner på emotionelle tilstande. Du rødmer når du bliver flov, du får ondt i maven når du bliver nervøs.

Du mærker historier med hele kroppen

Fysiske ting såvel som sanseindtryk bliver til en følelsesbetonet oplevelse i det øjeblik vi placere dem i en tillært kontekst. Denne kontekst kan være universelt bestemt, kulturelt bestemt eller subjektiv på baggrund af dine personlige erfaringer. Uanset hvad, tolker du din krops fysiske signaler som sanseindtryk. På den måde kan et blive en helhedsoplevelse at få information. Du reagerer med dine sanser. Fysiske og emotionelle. Måske ikke på at læse manualen til din nye mikroovn, men det kan være en stærk oplevelse at få fortalt en historie. Fordi du indsamler informationen og placerer den i din konstruerede virkelighed, for på den måde at føle den. Du kan mærke historien på din egen krop og du kan se den, ved at forestille dig hvordan denne virkelighed ser ud. Det gør dig følelsesmæssigt engageret.

Ind til benet: Følelsers indflydelse på marketing

Det, der er interessant at forstå er at social realitet, vores fælles virkelighed, ikke alene handler om indtryk. Lad os sige indtryk i form af ord. Det er ord, der oversættes og bevæger sig ind under huden på os. Hvordan vi forstår dem afhænger af, hvilken kontekst vi placerer ordene. Forskellige ord kan give forskellige forestillinger. For eksempel er der forskel på at beskrive det samme bagværk som muffin eller cup cake, selvom det essentielt set er det samme. Men den sociale konstruktion gør dem forskellige, fordi der tilknyttes forskellige assosiationer til dem. 

På samme måde kan ord og kulturelle koncepter hjælpe til at ændre og forme din hjernes sammenslutninger og dermed dine følelsesmæssige reaktioner og relationer til det du oplever.

I teorien kan Story Telling derfor konstruere en følelsesmæssig oplevelse. Oplevelsen eksisterer nemlig allerede i modtageren og modtagerens kulturelle, universelle og individuelle forestillinger om virkeligheden. En god beskrivelse, eller et godt billede kan bære en følelse omkring en genstand, et produkt, et brand. Det rette ordvalg eller visuelle indtryk kan stimulere modtagerens emotionelle konklusioner. Og se det er et effektivt markedsføringsredskab.

For så kan man i teorien få mennesker til at forelske sig i et brand. 

Er du enig eller uenig? Har du gjort dig lignende tanker? Efterlad en kommentar og byg videre på teorien. 

Læs også Hemmelighederne bag succesfuld Content Marketing: Sådan opbygger du et publikum, der kan opbygge din digitale forretning