Du vil gerne markedsføre din virksomhed på Facebook. Derfor har du oprettet en firmaside, hvor du poster billeder og fortællinger om dit produkt. Måske booster du også. Rigtig mange virksomheder har fundet ud af at Facebook er et suverænt værktøj til at nå ud til sin målgruppe og få markedsført sig. Desværre begår rigtig mange virksomheder også fatale fejl, helt uden at vide det. I stedet undrer de sig over, hvorfor de ikke får mere succes, likes, delinger og salg.

 
Her får du de 10 mest almindelige fejl, som mange begår når de vil markedsføre sig på Facebook. Hvor mange af dem kan du genkende?
 

Sociale medier kan hjælpe dig med at markedsføre din virksomhed men kan også spænde ben for dig

Facebook kan hjælpe dig med at promovere din forretning og tiltrække nye kunder. Men det kan være udfordrende at blive hørt og få likes og delinger. Mange kan føle at de forsvinder i mængden og at deres opslag aldrig bliver set.
Så er det at man bruger boost funktionen. Alt for meget. Boost funktionen på Facebook er et suverænt værktøj til at skubbe sine opslag frem i nyhedsstrømmen. Men brug den med omtanke. Boost kun de opslag, som du vurderer har interesse for mange mennesker. For eksempel events, konkurrencer eller særlige kampagner og tilbud. Og sæt dig herefter ind i funktionerne for at booste. Vælg din målgruppe med omtanke og sørg for at følge resultaterne af boostet og korriger efterhånden som du kan måle på effekten. Hvis du booster hovedløst alle dine opslag, ender du med at blive blokeret af en målgruppe, der føler sig spammet. Derfor:
 

1. BOOST KUN RELEVANTE OPSLAG OG VÆLG DIN MÅLGRUPPE MED OMHU

Du har oprettet en profil til din virksomhed, men er den helt færdig? Mange har en firmaside der kun er 80 % færdig. De har ikke fået udfyldt teksten, der beskriver virksomheden eller fået oprettet med billeder, produkter eller den rette kategorisering. Har du kategoriseret din virksomhed korrekt, valgt målgruppe, indsat tekst der beskriver virksomheden, udfyldt alle informationer og fyldt på med billeder og videomateriale? En halvfærdig virksomhedsside sender et værre signal end ingen side overhovedet. På samme måde som en forældet eller ikke funktionel webside gør. Så:
 

2. AFSÆT TIDEN TIL AT FÅ DIN VIRKSOMHEDS FACEBOOK SIDE HELT FÆRDIG

 
Når du har valgt billeder til din firmaside, hvor høj er kvaliteten på de billeder du har brugt? Et godt grafisk indhold er mindst lige så vigtig som et godt tekstindhold. Hvis du har billeder på din side i lav opløsning, som er skåret forkert, eller hentet et sted fra nettet bør du få dem slettet med det samme. Der er masser af muligheder for at få flotte og professionelle billeder i høj opløsning. Gode billeder signalerer professionalisme så derfor:
 

3. DROP DÅRLIGE BILLEDER I LAV KVALITET OG FÅ TAGET NOGLE PROFESIONELLE BILLEDER AF DIT PRODUKT. ELLER BRUG GRATIS BILLEDER FRA SIDER SOM PIXABAY ELLER UNSPLASH.

Drop de dårlige billeder i lav kvalitet og brug i stedet professionelle billeder

Målet med en firmaside på Facebook er likes, delinger og interaktion med din målgruppe, som i sidste ende fører til salg. Men hvad gør du for at få interaktion med din målgruppe? Mange virksomheder er lidt famlende i forhold til interaktionen med sin målgruppe og kommer til at kommunikere meget professionelt og formelt. “Se hvad jeg kan tilbyde, se mit produkt, se min virksomhed.” Og så forstår du ikke hvorfor, du ikke får flere interaktioner ud af det. Sociale medier er uformelle, derfor må du ændre din tilgang fra professionel virksomhedskommunikation til en dialog i øjenhøjde med din forbruger.
 

4. SKRIV NOGLE SPÆNDENDE OPSLAG DER ER RELEVANTE FOR DIN MÅLGRUPPE OG SØRG FOR AT HOLDE TONEN UFORMEL OG INDBYDENDE FOR DIALOG

Hvad er formålet med det indhold du lægger på din firmaside? En strategi for dit indhold og din kommunikation på Facebook er 50 % succes kriterium. Derfor er det vigtigt at du gør dig nogle overvejelser omkring de ting du udgiver på siden og vigtigere endnu, hvad de skal lede til. Der skal være et ”call to action” der indbyder modtageren til at foretage sig noget. Et eksempel er selvfølgelig konkurrencer, der motiverer til at deltage for at vinde. Men et oplæg kan også fremvise produktet, for at informere en målgruppe om kvalitet eller funktionalitet. Eller det kan fortælle en historie fra tidligere kunder, for at vække genkendelse eller indlevelse hos modtageren.
 

5. NÅR DER SKAL INDHOLD PÅ SIDEN BØR DET ALTID VÆRE EN DEL AF EN STRATEGI, OG MED ET SYNLIGT CALL TO ACTION FOR MODTAGEREN: HVILKEN HANDLING SKAL DET LEDE MODTAGEREN TIL AT FORETAGE SIG?

Hvad er call to action i din kommunikation?

Al aktivitet på Facebook er organisk, levende og eksisterer på baggrund af mennesker. Derfor oplever vi uundgåeligt perioder af forskellige aktivitetsniveau. Det, som kan slå pusten ud af manges motivation for at eksistere på sociale medier er mængden af interaktion. Hvis du oplever en periode med færre likes, delinger og interesse for dine opslag på Facebook siden, hvad gør du så? Mange virksomheder er for hurtige til at konkludere at siden derfor er en dødssejler og derfor nedprioriteres det. Dermed sænkes mængden af indhold og stille og roligt død siden ud og det bliver en selvopfyldt profeti. I stedet kan du vælge at analysere resultatet af de opslag der har givet trafik og høj interaktion med din målgruppe.
 

6. ERKEND AT FACEBOOK ER ET LEVENDE MEDIE OG SADL OM, HVIS DU MÆRKER AT INTERESSEN ER DALENE. ANALYSER DINE RESULTATER, FORNY DIN TILGANG, FÅ HJÆLP UDEFRA OG PRØV NYE TILGANGE

Du vil gerne bruge Facebook til at annoncere din egen virksomhed og dine egne produkter, men hvordan er din tilgang egentlig til mediet? Bruger du Facebook privat, kan du lide det som medie, eller ser du det som et nødvendigt onde, som du er nødt til at deltage i, for at være en del af sociale sammenhænge? Hvis du ikke bryder dig om Facebook kan det sandsynligvis ses i din tilgang og dine opslag og så vil jeg vove at påstå at du nok aldrig får succes med det. Det er værd at overveje hvor din modvilje ligger. Er det ubehaget i at eksponere dig selv? Opfatter du det som larmende narcissistisk? Er det uvilje, fordi det føles overvældende og besværligt og du derfor kommer til at føle dig dum? Din succes med at arbejde med sociale medier bør drives af lyst, så lær hvordan du griber om mediet og gør det til et godt værktøj som du føler at du har kontrol over.
 

7. SUCCES MED FACEBOOK KOMMER OGSÅ AF LYST OG INTERESSE, SÅ LÆR AT ELSKE DET OG LÆR AT FORSTÅ DET

Du får først rigtig succes med Facebook når du lærer at forstå det og holde af det

Facebook er kæmpe stort og består af et utal af grupper og mikro netværk. Alt for mange virksomheder kommer til at sidde og putte sig med sin egen firmaside og råbe ud til sin målgruppe. Men du kan styrke din virksomheds synlighed på Facebook ved at søge ud i Facebook og deltage i grupper og netværk, der er relevante for dig. Brug søgefunktionen til at finde frem til netværk og grupper inden for din kategori. Deltag i diskussioner, giv gode råd og vejledning til andre og sørg i det hele taget for at være synlig i flere sammenhænge. Det er gratis annoncering og er rigtig givende for dig, fordi du lærer dit netværk at kende og oplever hvad andre gør for at synliggøre sig på Facebook. Og vigtigst af alt kommer du ud hvor dine potentielle kunder er og møder dem på neutral grund.
 

8. KOM UD AF DIN PUPPE OG OPSØG GRUPPER OG NETVÆRK DER ER RELEVANTE FOR DIG

Kom væk fra din egen firmaside og ud i relevante grupper og netværk, hvor du kan lære af andre og møde målgruppen på neutral grund

Gør det let for din målgruppe at finde og genkende dig. Du vil ikke, at dine kunder ser din Facebook side og bliver i tvivl, om det er den samme virksomhed, som din webside. Eller ser din private side og undrer sig over hvem du er. Skab genkendelighed og en rød tråd imellem din synlighed på Facebook. Sørg for at have et genkendeligt billede (i høj opløsning!) som cover billede, der for eksempel er det samme som på din webside. Og hav et professionelt billede eller logo som profilbillede, som også ses på din webside. Det gør det også lettere for dig at introducere nye produkter, hvis du kan skabe genkendelse ved et billede eller logo.
 

9. ENSRET DINE BILLEDER PÅ FACEBOOK MED DIN WEBSIDE

Dette sidste råd er som en opsummering af alt det foregående. Det handler om din overordnede synlighed på Facebook. Sørg for at tænk over, hvad du deler, gør det lækkert og let, men ikke for ofte. Gør det relevant for målgruppen og med en klar call to action. Brug billeder og video materiale. Gør det sjovt og genkendeligt. Gør det alsidigt og nytænkende.
 

10. GØR DIN FACEBOOK SIDE LEVENDE, INTERESSANT OG IKKE MINDST RELEVANT

Gør din Facebook side levende, interessant, relevant og nytænkende for din målgruppe

 

Husk at du kan købe dig til et godt indhold. Kontakt os her på siden eller på 42701227 (alle hverdage mellem kl09-12) og få et uforpligtende tilbud til markedsføring af din virksomhed på sociale medier