FIRE UUNDVÆRLIGE GENVEJE AT TILTRÆKKE KUNDER ONLINE

Hemmeligheden bag succes med en online forretning er ikke alene at få en webside eller oprette virksomhedssider på sociale medier. Måske har du allerede erfaret at det er langt sværere at markedsføre sig online, fordi alt hvad der sker på nettet bevæger sig omkring et indhold der konstant skiftes ud.

Derfor er det let at føle at man drukner i mængden. Og let at føle at online markedsføring er en umulig opgave.

1. UNDGÅ AT FALDE I ANNONCE-FÆLDEN

Det kan føles som at tale for døve øren, når man deler indhold på sociale medier, fordi folk ikke engagerer sig med noget de ikke ved hvad er. Så er det at man kan komme til at blive for aggressiv i sin kommunikation. Du ved jo, at dit produkt er godt, så hvorfor vil folk ikke høre efter, synes om eller dele dit indhold og være med til at sprede budskabet? Det kan være frustrerende og det er let at falde for fristelsen ved at begynde at bombardere sin målgruppe med annoncering og målrettede salgskampagner, som man booster. Men det kan gøre langt mere skade end gavn.
Faktisk hader de fleste brugere på sociale medier alt, hvad der kommer til at ligne noget kommercielt. Sociale medier er et sted for at dele oplevelser, tanker, og inspiration. Og i det øjeblik nogen forsøger at skabe profit på det, virker det på mange som et overgreb i dette hellige rum.
Blandt andet derfor er der minimalt med annoncering og reklamer på Facebook. Som er synlige. For selvfølgelig er der annoncering og kommercielt indhold over det hele på alle sociale medier. Men tilgangen er helt, helt anderledes.

2. SKAB EN FORBINDELSE TIL DINE KUNDER

Kunder handler ikke nødvendigvis hos dig, fordi dit produkt er det bedste. Det, der er vigtigt at forstå er at der kan være mange forskellige årsager til at dit kundesegment har valgt dig. En af årsagerne kan være at de føler at de kender dig og din virksomhed og kan lide det den repræsenterer.
Derfor handler succesfuld online markedsføring blandt andet om at skabe en forbindelse med dit markedssegment.
Hemmeligheden bag markedsføring af din virksomhed online, er at holde dine kunder interesserede og engagerede, ved at vise dem din personlighed og et indhold, som fænger dem.
Hvis du formår at holde dine kunder interesserede i hvad du har at sige, uden at omdrejningspunktet kommer til at blive salg, har du regnet den ud. Men for at opnå dette skal du have et engagerende og interessant indhold i en kontinuerligt men moderat flow.
Lad være med at tænke på din online forretning som en forretning, men se det i stedet som en social platform, hvor du har mulighed for at skabe en relation til din målgruppe. Hvis dine kunder, eller potentielle kunder føler sig mødt, er der langt større sandsynlighed for at de vil forblive loyale overfor dig, fordi de føler sig trygge her.

3. VÆR EKSPERTHJÆLPEN DER YDER GRATIS RÅDGIVNING

Du kan noget, som dine kunder ikke kan, men der er ingen grund til at være nærig med din service. Dit kundesegment vil have mange ubesvarede spørgsmål inden for dit felt, som du kan hjælpe dem med at besvare. Brug dine sociale medie platforme til at tilbyde råd og vejledning til nuværende og potentielle kunder. Vis dem, hvad du kan tilbyde, synliggør dine kompetencer og skab på den måde en service for dit kundesegment. Sandsynligheden for at de vil anbefale dig, frem for din konkurrent er stor, hvis du både har skabt en relation med dit kundesegment og placeret dig som gratis rådgiver, der yder den ekstra service.

4. SØRG FOR AT GOOGLE KAN FINDE DIG

Lad Google hjælpe dig med at blive fundet af potentielle kunder ved at søgeordsoptimere. Ved at sørge for at dit firmanavn og relaterede søgeord rangerer højt på Googles søgeresultatside hjælper du dig selv og potentielle kunder til at finde dig før konkurrenten. Du kan hjælpe Google til at finde din side ved at have en fejlfri og opdateret webside med et brugbart indhold. Google har crawlere, der er i stand til at registrere om du har et indhold, der er brugbart og leder trafikken videre. Hvis du har det, vil du automatisk rankere højere på Google. Det er hele tanken bag online synlighed at skabe sig et net af platforme med et brugbart indhold der linker til hinanden og dermed gelejder trafikken fra Google til dine sider. Dette kræver både tid og tålmodighed, men det er også nøglen til at blive set på nettet.

Google har crawlere, der er i stand til at registrere om du har et indhold, der er brugbart og leder trafikken videre.

I sidste ende er hemmeligheden bag en succesfuld online markedsføring: Jo mere du kan engagere dine kunder og skabe tillid, jo mere kan du i sidste ende sælge. Det hele starter med et godt indhold.

Husk at Wille Digital Marketing kan hjælpe din virksomhed godt på vej til en første sides placering på Google, følgere på Sociale Medier og en skudsikker og nutidig strategi for målrettet digital synlighed. Kontakt os og få en gratis analyse af din virksomheds placering på nettet.